Christian Holm, tidligere CEO for fibernet-virksomheden GlobalConnect skifter nu til en stilling som CEO for colocation-virksomheden Fuzion A/S, hvor han får mulighed for at sætte fuld fokus på klima og grøn omstilling.

Fuzion A/S har eksisteret siden 2001 og servicerer i dag over 100 kunder fra ud- og indland. Christian Holm, der i sit tidligere virke ofte har sat fokus på bæredygtighed og klimapolitik, har en vision om at skabe et mere klimavenligt erhvervsliv. Han ser i første omgang frem til at tage den rejse sammen med Fuzion A/S. Christian Holm er klar over, at det bliver en rejse med både økonomiske og politiske udfordringer, men det er præcis, hvad Christian ønsker i et job. “Det kræver omstilling og en del investeringer i grønne løsninger. Men det bliver også en kamp mod de etablerede energimonopoler. Vi ønsker nemlig at gøre tingene fuldt ud, så vi ikke bare genbruger varmen fra serverparken, men skaber en 100 procent klimaneutral virksomhed,” siger Christian Holm.

Christian begyndte oprindelig sin karriere i mobilselskabet Mobilix, bevægede sig senere over i startup-miljøet og lavede tre startups, hvoraf teleselskabet blev solgt til GlobalConnect i 2006, og han fulgte med, hvor han endte som CEO for fibernet-virksomheden GlobalConnect. En virksomhed han succesfuldt førte frem til salget til EQT i 2017 og videre frem til salget til Broadnet i 2018.

Om Fuzion A/S
Fuzion A/S er etableret i 2001 og udbyder colocation i Skanderborg, Viby J., Aarhus, Randers og snart København. Virksomheden servicerer over 100 kunder fra ind- og udland og er i dag nummer tre i markedet. Fuzion A/S arbejder efter en vision om at gøre markedet for datacentre mere grønt og fleksibelt.

For yderligere information
Christian Holm, CEO for Fuzion A/S, tlf.: 25 50 72 06, mail: chc@fuzion.dk
Synne Eriksen, NiesKommunikation, tlf.: 51 94 74 27, mail: synne@nieskommunikation.dk